Sturla B÷­varsson
sturla@sturla.is

Al■ingi
563 0500

FrÚttir:

Hˇtel Egilsens Ý Stykkishˇlmi

4. j˙lÝ 2012

Skrifa­ fyrir eigendur Hˇtel Egilsens Ý Stykkishˇlmi Ý tilefni ■ess a­ hˇteli­ var opna­.

 

Eins og fram kemur Ý S÷gu Stykkishˇlms eftir sagnfrŠ­ingana Ëlaf ┴sgeirsson og ┴sgeir ┴sgeirsson sem kom ˙t ßri­ 1997 mß rekja bygg­ og b˙setu Ý Stykkishˇlmi til ■ess tÝma er kaupmenn settust ■ar fyrst a­ ßri­ 1596 og hˇfu verslunarrekstur. Ůanga­ bßrust menningarßhrif frß d÷nskum, ■řskum og hollenskum kaupm÷nnum. ═ upphafi bygg­arinnar var ■a­ verslunin sem var a­al atvinnuvegur ■eirra sem settust a­ Ý Stykkishˇlmi. Me­ vaxandi verslun og tengslum vi­ hana hˇfst ■ilskipa˙tvegur frß Stykkishˇlmi og skaut ■annig fleiri og sterkum sto­um undir ■rˇun bygg­arinnar sem var samt sem ß­ur mj÷g tengd sveitunum ß SnŠfellsnesi, bygg­inni  vi­ Brei­afj÷r­ og eyjab˙skapnum sem var s˙ gullkista sem skapa­i au­leg­ina Ý hÚra­inu.

 

Fj÷gurhundru­ ßra ■rˇun bygg­ar sem er reist ß danskri arfleif­
 

Um aldamˇtin 1900  var Stykkishˇlmur fyrst og fremst verslunarsta­ur me­ hef­bundin embŠtti og nßtengdur hinu danska samfÚlagi Ý gegnum vi­skipti og verslunarrekstur. Stykkishˇlmur var jafnframt  samg÷ngu- og  ■jˇnustumi­st÷­ bygg­anna vi­ Brei­afj÷r­ og ß SnŠfellsnesi. Hˇlmurinn  var vissulega mi­st÷­ Vesturlands samkvŠmt skilgreiningu ■eirra sem litu til ■jˇnustu og sta­setningar embŠttismanna. Ůar var stjˇrnsřslumi­st÷­in me­ sřslumanni og ■ar var heilbrig­is■jˇnustan me­ lŠkni og apˇteki. Allt var­ ■etta til ■ess a­ skjˇta sto­um undir ■essa merkilegu bygg­ vi­ eyjarnar ■a­an sem ˙t voru flutt hross ß fŠti, d˙nn og ull Ý stˇrum stÝl og afkoman vi­ eyjab˙skap var gˇ­. SÝ­ari hluta nÝtjßndu aldarinnar og Ý byrjun ■eirrar tuttugustu, ■egar mikil sjßlfstŠ­isvakning haf­i skoti­ sterkum rˇtum me­al landsmanna og ■ß einkum fylgismanna Jˇns Sigur­ssonar forseta Al■ingis, h÷f­u menn byggt allvel upp sÝn Ýb˙­arh˙s Ý Stykkishˇlmi mi­a­a vi­ ■a­ sem var ß ■essum ßrum ß ═slandi og Stykkishˇlmur nřtur  ■ess enn eins og sjß mß ß g÷mlu h˙sunum sem setja svip sinn ß bŠjarmyndina. Um aldamˇtin 1900 voru Ýb˙arnir um ■rj˙ hundru­ og haf­i fj÷lga­ mj÷g frß ßrinu 1850 ■egar ■eir voru um eitt hundra­.

 

Stykkishˇlmur stendur ■annig ß g÷mlum merg. Ůegar liti­ er til ■rˇunar bygg­arinnar Ý Stykkishˇlmi er ljˇst a­ um mi­jan ßttunda ßratug tuttugustu aldarinnar hˇfst mesta uppbyggingar skei­ Ý s÷gu Stykkishˇlms. Margar ßstŠ­ur liggja a­ baki ■eirrar ■rˇunar og ver­ur reynt Ý ■essari stuttu samantekt a­ rifja upp ■ennan tÝma og draga fram mikilvŠga ßhrifa■Štti sem breyttu samfÚlaginu vegna ■ess a­ ß vegum bŠjarins var teki­ til vi­  margskonar umbŠtur og uppbyggingu ■jˇnustu  og mikil ßhersla l÷g­ ß bŠtt umhverfi og fegrun bŠjarins. Efnahagur batna­i all verulega me­ vei­um og vinnslu ß h÷rpudiski jafnframt auknum umsvifum vi­ skÝpasmÝ­ar og ■jˇnustu vi­ fiskiskipaflotann auk ■ess sem  byggingari­na­urinn var­ mj÷g ÷flugur. BŠjarsjˇ­ur var­ stˇr hluthafi Ý skipasmÝ­ast÷­inni SkipavÝk. ┴ ■essu tÝma var h÷fn bygg­ Ý SkipavÝk til ■ess a­ styrkja samkeppnisst÷­u skipasmÝ­ast÷­varinnar, bryggju bŠtt vi­ Ý Stykkinu og gamla Hafskipabryggjan endurbygg­, bygg­ ferjuh÷fn Ý S˙gandisey, settar upp flotbryggjur fyrir smßbßta, slippurinn endurbygg­ur, sj˙krah˙si­ stŠkka­ me­ heilsugŠslust÷­, bygg­ar fj÷lmargar Ýb˙­ir ß vegum bŠjarins, reistur nřr skˇli, Ý■rˇttah˙s, sundlaug og Ý■rˇttav÷llur bygg­ur upp, FÚlagsheimili­ og Hˇtel Stykkishˇlmur byggt upp af bŠnum, hafin rekstur Dvalarheimilis fyrir aldra­a, komi­ ß heima■jˇnustu fyrir aldra­a og bygg­ar ■jˇnustuÝb˙­ir, l÷g­ nř vatnsveita og allt lagnakerfi skˇlp og vatnsveitu endurnřja­, gatnakerfi­ endurbyggt og lagt bundnu slitlagi, l÷g­ hitaveita Ý bŠnum, reistur nřr leikskˇli,  bygg­ nř kirkja ß vegum safna­arins og hafinn rekstur fj÷lbrautaskˇla, bŠrinn keypti lˇ­ir og h˙sakost KaupfÚlags Stykkishˇlms og verslunarh˙sinu var breytt i glŠsilegt rß­h˙s. 

 
Skipulagsmßl og h˙safri­un

 

UmrŠ­ur og ßhugi ß h˙safri­un var ßberandi ß ßttunda ßratug tuttugustu aldarinnar. Ůegar undirrita­ur tˇk vi­ sem sveitarstjˇri Ý Stykkishˇlmi voru m÷rg eldri h˙s bŠjarins Ý slŠmu ßstandi og skorti vi­hald. ┴stŠ­ur eigenda  til ■ess a­ sinna kostna­ars÷mu vi­haldi voru mismunandi og stakk ■a­ vÝ­a Ý augu hversu m÷rg elstu h˙sin Ý bŠnum voru illa farin. ┴ fyrstu ßrum mÝnum Ý Hˇlminum var sagt vi­ mig Ý tilefni umrŠ­u um slakt vi­hald h˙sa: äSřndu af ■Úr dug ungi sveitarstjˇri og ■Ýn mun ver­a minnst ef ■˙ lŠtur rÝfa alla g÷mlu kofana.ôMÚr var nokku­ brug­i­ vi­ ■essa hvatningu ■vÝ Úg haf­i mikinn ßhuga ß verndun og endurger­ gamalla h˙s sem settu sterkan svip ß bygg­ina. ╔g fˇr ■vÝ a­ gefa h˙safri­unarmßlum enn meiri gaum og var m.a. skipa­ur Ý H˙safri­unarnefnd rÝkisins sem fulltr˙i Sambands Ýslenskra sveitarfÚlaga. ╔g  haf­i ■vÝ gˇ­a a­st÷­u til ■ess a­ fylgjast grannt me­ ■rˇun ■eirra mßla. Sem li­ Ý breyttri stefnu Ý h˙sverndarmßlum sam■ykkti sveitarstjˇrnin a­ stu­la a­ endurger­  Ý­b˙­arh˙ssins vi­  A­alg÷tu 2, Egilsensh˙s, og var sami­ um kaup ß eigninni og ger­ur samningur um endurbyggingu ■ess. Mß segja a­ kaup og vi­ger­ Egilsensh˙ss, ger­ h˙sak÷nnunar og endurger­ Norska h˙ssins hafi marka­ tÝmamˇt vi­ h˙safri­un Ý Stykkishˇlmi. Me­ ■eim a­ger­um var  hrundi­ af sta­ ■eirri byltingu vi­ endurger­ h˙sa sem Ý dag er dßs÷mu­ og setur einstakan svip ß bŠinn.

 

H˙si­ sem Egill Egilson reisti

 

Egilsensh˙s heldur hr÷rlegt ß me­an ß vi­ger­ stˇ­

 

 

Egilsensh˙s a­ lokinni vi­ger­

 

Egilsensh˙si­ var byggt ßri­ ßri­ 1867. Eigandi ■ess og h˙sbyggjandi var Egill Egilsson sonur Sveinbjarnar Egilssonar rektors og skßlds og frŠ­imanns. Fyrri kona Egils var Anna Thorlacius Egilsen. H˙n dˇ ung en hann giftist  yngri systur hennar ËlÝnu ┴g˙stu, en Egill haf­i veri­ kennari Ý Norskah˙sinu ■ar sem ■essar dŠtur ┴rna Thorlacius og Ínnu Magdalenu bjuggu og h÷f­u alist upp vi­ gott atlŠti, en heimili­ Ý Norskah˙sinu var me­al efna­ri heimila Ý landinu ß ■eim tÝma. Egill var­ ßhrifama­ur Ý Stykkishˇlmi sem kaupma­ur og  ■ingma­ur en bŠrinn var ■ß a­ vaxa ˙r grasi sem h÷fu­sta­ur  vi­ Brei­afj÷r­. Veggir Egilsensh˙ss hef­u ■vÝ frß m÷rgu a­ segja ˙r fortÝ­inni ef ■eir mŠttu mŠla.

 

Ůegar Úg fluttist Ý Hˇlminn og var­ sveitarstjˇri var Egilsensh˙s i mikilli ni­urnÝ­slu. Taldist vart bŠjarprř­i. Var raunar til skammar fyrir ßsřnd bŠjarins eins og me­fylgjandi mynd sřnir. H˙si­ gekk undir nafninu Settuh÷ll. Ůar bjuggu tveir eldri menn auk ■ess sem bŠrinn ßtti ■ar Ýb˙­ ß ne­stu hŠ­inni og leig­i ungum hjˇnum sem ßttu kornung b÷rn. A­stŠ­ur Ý h˙sinu voru hinar h÷rmulegustu og var mÚr mj÷g brug­i­ ■egar Úg kom Ý heimsˇkn og hitti ■ar fyrir tvo ÷ldunga Ý sitthvorri Ýb˙­inni og ungu mˇ­urina me­ b÷rn sÝn ß fyrstu hŠ­inni og fˇr ekki ß milli mßla a­ ■ar var Ý ÷llu tilliti b˙i­ vi­ ■r÷ngan kost. Var mÚr hugsa­ til ljˇsmyndarinnar sem var tekin nŠrri hundra­ ßrum ß­ur  af fj÷lskyldunni sem ■ß bjˇ Ý ■essu fallega h˙si. ┴ ■eirri mynd er d˙ka­ bor­ Ý gar­inum vi­ h˙si­ og pr˙­b˙i­ fˇlk a­ njˇta veitinga. Allt var me­ ÷­rum brag Ý h˙sinu ßri­ 1975 ■egar Úg byrja­i a­ fylgjast me­ ■eim a­stŠ­um sem ■ar voru um ■Šr mundir.

 

┴ri­ 1976 var hafist handa vi­ a­ endursko­a a­al og deiliskipulag bŠjarins. Li­ur Ý ■eirri vinnu var a­ taka ßkv÷r­un um hvort rÝfa Štti einhver h˙s til ■ess a­ rřma fyrir nřjum byggingum Ý gamla bŠnum, breikka  g÷turnar og leggja gangstÚttar vi­ gatnakerfi bŠjarins sem var allt endurbyggt  ß ■essum ßrum eins og fyrr var geti­ um. Li­ur Ý ■essum skipulags ferli var a­ H˙sk÷nnun var ger­ Ý samstarfi StykkishˇlmsbŠjar, Skipulagsstjˇra rÝkisins og H˙safri­unarnefndar Ý gˇ­ri samvinnu vi­ ■ßverandi ■jˇ­minjav÷r­. Var ßkve­i­ me­ sam■ykkt hreppsnefndar a­ stu­la a­ endurbyggingu  g÷mlu h˙sanna Ý bŠnum og var ger­ sÚrst÷k sam■ykkt um ■a­. Ůar me­ var teningnum kasta­ og ■a­ var­ mitt hlutverk sem sveitarstjˇra a­ lokka eigendur h˙sa og ■ar me­ Egilsensh˙ss til ■ess a­ endurgera h˙si­ Ý sta­ ■ess a­ rÝfa ■a­. Um ■etta leyti bjˇ einn gamall ma­ur Eyjˇlfur Bjarnason Ý h˙sinu og ßtti meirihluta ■ess. Hann sag­i a­  sÚr li­ vel Ý h˙sinu me­ ■eim fj÷lm÷rgu sem ■ar vŠru b˙settir a­ jafna­i og engin ■÷rf vŠri ß endurbˇtum ■ess. SamkvŠmt Ýb˙askrßnni voru ekki a­rir me­ l÷gheimili Ý Egilsensh˙si ß ■essum tÝma en Eyjˇlfur. Fˇr ekki ß milli mßla a­ hann taldi sig hafa fullt umbo­ ■eirra sem ■ar hef­u b˙i­ Ý gegnum ßrin og voru fluttir ß anna­ tilveru stig, en h÷f­u vi­komu Ý h˙sinu og virtust vera Ý sambandi vi­ Eyjˇlf gamla. Var ekki ß mÝnu valdi a­ efast um ■a­ samband sem hann haf­i vi­ hina framli­nu Ýb˙a og ■a­ voru řmsir vissir um, a­ hann sŠi ■a­ sem a­rir sßu ekki Ý okkar daglega lifi. Menn deildu ■vÝ ekki vi­ Eyjˇlf um ■essa hluti og hann fˇr sÝnu fram. ═ fyrstu heimsˇknum mÝnum til hans stˇ­ hann Ý gŠttinni og Úg ß stigask÷rinni ß me­an vi­ rŠddum saman. Stiginn var bŠ­i brattur og ■r÷ngur, sjaldan pera Ý ljˇsastŠ­inu og ■ar var geymslusta­ur fyrir byggingarefni, tj÷ru sem ßtti a­ bera ß h˙si­ ■egar hann taldi ■÷rf ß og matvŠli af řmsu tagi. ╔g fˇr margar fer­ir til hans, drakk kaffi Ý lÝtra tali, hlusta­i, deildi ekki vi­ hann og var­ gˇ­ur vinur hans me­ tÝmanum. Hann haf­i Ý fyrstu miklar efasemdir um ßhuga minn ß h˙sinu. Svo fˇr hinsvegar a­ lokum a­ Úg ger­i samning vi­ hann um a­ bŠrinn keypti hlut hans Ý h˙sinu. Skilyr­i voru nokkur. Ůau helstu voru a­ hann fengi plßss ß Dvalarheimilinu og fengi ■ar äŠtan og Ýslenskan matô, hann fengi a­ hafa me­ sÚr handverkfŠri til smÝ­a  og a­ Úg sŠi um a­ h˙sg÷gnin hans, innanstokksmunir og řmiss stŠrri verkfŠri nřttust bŠnum. Engu mßtti henda. Einn stˇl ßtti Úg persˇnulega a­ fß til eignar en Úg haf­i jafnan seti­ ß honum Ý heimsˇknum mÝnum eftir a­ Úg fÚkk a­ koma inn til hans.  Hann kom heim til mÝn til ■ess a­ kanna a­stŠ­ur fyrir stˇlinn.  Um var a­ rŠ­a bor­stofustˇl me­ renndum l÷ppum og pÝrßlum Ý baki allt ˙r beyki vi­i. Snotur stˇll sem er Ý svefnherbergi okkar hjˇna enn ■ann dag Ý dag  og minnir mig hvern dag ß ■ennan lßtna vin minn. Hann er vŠntanlega gestur Ý Egilsensh˙sinu ■egar hann ß lei­ um ß ■vÝ tilverustigi, sem hann er ß Ý dag. Ůegar vi­ h÷f­um losa­ h˙si­ af veraldlegum eigum Eyjˇlfs Bjarnasonar hˇfst vi­ger­ ■ess Ý samstarfi vi­ H˙safri­unarnefnd og me­ styrk frß H˙safri­unarsjˇ­i. Sami­ var vi­ ungt og bjartsřnt fˇlk sem tˇk a­ sÚr a­ gera vi­ h˙si­. Ůa­ voru ■au PÚtur ┴g˙stsson, Svanborgu Siggeirsdˇttur, Karl V Dyrving og BryndÝsi Gu­bjartsdˇttur. Hreppurinn lag­i til efni til vi­ger­ar, en ■au sßu um alla vinnuna vi­ endurger­ina. A­ launum eignu­ust ■au hlut Ý h˙sinu. Ůa­ er skemmst frß ■vÝ a­ segja a­ h˙si­ var­ strax bŠjarprř­i og hvatti ˙tlit ■ess a­ra til ■ess a­ taka til hendi vi­ a­ endurbyggja h˙sin Ý bŠnum. Og Ý dag vildu allir Lilju kve­i­ hafa og StykkishˇlmsbŠr hefur fengi­ sÚrst÷k  Evrˇpsk ver­laun fyrir umhverfismßl og endurger­ gamalla h˙sa.

 

Ůa­ er enginn vafi Ý mÝnum huga a­ vi­ sem stˇ­um fyrir endurger­ h˙ssins ß sÝnum tÝma h÷fum fengi­ ■a­ margfalt äendurgoldi­ô Ý formi stu­nings hinna fj÷lm÷rgu sem hafa b˙i­ Ý h˙sinu og kunna a­ meta ■a­ framtak og ■ß vir­ingu sem fyrri Ýb˙ar og eigendur hafa hloti­ me­ ■vÝ a­ gera Egilsensh˙s a­ bŠjarprř­i a­ nřju. Hvort ■eir hafi bŠst ß kj÷rskrßnna skal ˇsagt lßti­, en Ý ■a­ minnsta hafa ■eir Ý gengum tÝ­ina og til skamms tÝma gefi­ ■ann kraft ß kj÷rdag sem hefur duga­ til ■ess a­ bŠjarfÚlaginu var střrt framhjß ÷llum blindskerjum sem ß lei­ stjˇrnenda bŠjarins hafa veri­.

 

═ ljˇsi s÷gunnar er ■a­ sÚrstaklega ßnŠgjulegt  a­ Egilsensh˙s skulu enn ganga Ý endurnřjun lÝfdaga ■egar ■a­ er byggt upp sem hˇtel. N˙verandi eigendur ■ess eru lÝklegir til ■ess a­ skapa ■ann brag sem ■arf til ■ess a­ hinir gˇ­u andar sem h˙sinu hafa fylgt taki vel ß mˇti ■eim fj÷lm÷rgu sem vonandi eiga eftir a­ gista Ý Hˇtel Egilsens. Gangi h˙srß­endum ■essa heims og annarra heima  allt Ý haginn vi­ rekstur  hˇtelsins Ý ■essu s÷gufrŠga h˙si.

 

 
 
Efni hvers mßna­ar
2012
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2011
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2010
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2009
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2008
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2007
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2006
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2005
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2004
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2003
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2002
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2001
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2000
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
┴skrift a­ frÚttum:
Smelltu hÚr