Sturla B÷­varsson
sturla@sturla.is

Al■ingi
563 0500
24. nˇvember 2007

┴varp forseta Al■ingis Ý tilefni aldarafmŠlis lagasetningar um skˇgrŠkt og landgrŠ­slu

Sturla B÷­varsson, forseti Al■ingis, flutti Ý dag ßvarp ß hßtÝ­arfundi Ý Salnum Ý Kˇpavogi, Ý tilefni aldarafmŠlis lagasetningar um skˇgrŠkt og landgrŠ­slu.  L÷gin um skˇgrŠkt og varnir gegn uppgrŠ­slu lands nr. 54/1907, sem sam■ykkt voru af Al■ingi ■ann 22. nˇvember 1907 l÷g­u grunn a­ ■vÝ starfi sem SkˇgrŠkt rÝkisins og LandgrŠ­sla rÝkisins, sem ß­ur hÚt sandgrŠ­sla rÝkisins, hafa innt af hendi vi­ uppgrŠ­slu lands. ═ lok hßtÝ­arfundarins var bau­ forseti Al■ingis gestum til mˇtt÷ku.

 

Forseti ═slands og a­rir gˇ­ir hßtÝ­argestir

Vi­ minnumst ■ess Ý dag a­ eitt hundra­ ßr eru sÝ­an sett voru l÷g ß Al■ingi um skˇgrŠkt og varnir gegn uppblŠstri lands.  L÷gin um skˇgrŠkt og varnir gegn uppblŠstri lands l÷g­u grunn a­ ■vÝ mikla starfi sem SkˇgrŠkt rÝkisins og LandgrŠ­sla rÝkisins - sem ß­ur hÚt sandgrŠ­sla RÝkisins - hafa innt af hendi.  Ůa­ er ˇhŠtt a­ segja a­ ■essar tvŠr stofnanir hafi lyft Grettistaki Ý ■vÝ a­ breyta ßsřnd landsins.  Ůar sem ß­ur voru ey­isandar og sandfok sem ˇgna­i bygg­ eru n˙ i­agrŠnir vellir, ■ar sem ß­ur blÚsu naprir vindar ß berangri geta b÷rn leiki­ sÚr Ý skjˇlgˇ­um skˇgarlundum.

 

En hva­ var­ til ■ess a­ Al■ingi sam■ykkti ■essi l÷g og hva­a vŠntingar haf­i Al■ingi til skˇgrŠktar og landgrŠ­slu ß ■eim tÝma?  Vi­ framlagningu frumvarps til laga um skˇgrŠkt og varnir gegn uppblŠstri lands, Ý j˙lÝ 1907, sag­i ═slandsrß­herrann Hannes Hafstein frumvarpi­ vera: änokkurskonar mŠlikvar­a fyrir tr˙nni ß framtÝ­ ■essa landsô og sag­i markmi­ ■ess m.a. vera: äa­ gj÷ra landi­ betra, vistlegra og fegurra fyrir b÷rn vor og ■eirra b÷rnô. 

 

L÷gin gengu ■ˇ ekki ■rautalaust Ý gegn ß Al■ingi og frumvarp ■a­ sem ═slandsrß­herrann lag­i fram tˇk allnokkrum breytingum ß­ur en ■a­ var­ a­ l÷gum.  Einkum var andsta­a vi­ rß­ningarkj÷r ■ess sem veita skyldi ■essum mßlaflokkum forst÷­u, ■.e. a­ vi­komandi yr­i embŠttisma­ur skipa­ur af konungi:  äme­ launum, allhßum eptir hjerlendum mŠlikvar­aô, eins og sagt var Ý umrŠ­um um frumvarpi­.  Einnig ˇttu­ust andmŠlendur a­ undirliggjandi vŠri Ý frumvarpinu a­ danskir hef­u ßfram: äÝ raun og veru yfirstjˇrn ■essara mßla framvegis eins og hinga­ tilô. 

 

Umfj÷llun Ý bl÷­um frß ■essum tÝma varpar nokkru ljˇsi ß ■Šr deilur sem ur­u um mßli­, en ästjˇrnmßlabla­amennskaô heimastjˇrnartÝmans endurspegla­i vel pˇlitÝska st÷­u ritstjˇranna.  ═ umfj÷llun Fjallkonunnar var sÚrstaklega nefnt hve heitar umrŠ­ur ur­u ß Al■ingi um mßli­ og sag­i Ý bla­inu a­ slÝkt vŠri:  äall-sjaldgŠft ß ■essu ■ingi ■ar sem kalla mß, a­ alt fari fram me­ sßtt og samlyndi, fri­i og spekt.ô  Í­ruvÝsi mÚr ß­ur brß, en ■a­ ■Štti frÚttnŠmt Ý dag er Úg hrŠddur um, ef ßvallt fŠri allt fram ,,me­ sßtt og samlyndi, fri­i og spektô Ý s÷lum Al■ingis.

 

A­ lokum nß­ist samkomulag um a­ rß­ningarkj÷r ■ess sem veita skyldi mßlaflokknum forrŠ­i yr­u rřrari en frumvarp ger­i rß­ fyrir.  Ůannig  var ekki gert rß­ fyrir konungsskipu­um embŠttismanni Ý starfi­, sem hef­i fali­ Ý sÚr rÝkari eftirlaunarÚtt, og jafnframt var ßkve­i­ a­ ßrslaun yr­u lŠkku­ ˙r 5.000 krˇnum Ý 3.000.  ┴ mˇti voru  kr÷fur til menntunar rřmka­ar til samrŠmis vi­ lŠkkun launa. Til samanbur­ar voru ßrslaun verkfrŠ­ings landsins einnig 3.000 krˇnur, en forstjˇri LandsÝmans haf­i 7.000 krˇna ßrslaun.

 

Einnig var Ý me­f÷rum ■ings ßkve­i­ a­ taka ˙t allan ■ann kafla lagafrumvarps, sem haf­i kve­i­ ß um varnir gegn sandfoki Ý ┴rness- og Rangßrvallasřslum, ■ar me­ hugmyndum um embŠtti sandfoksvar­a.  A­ lokum var­ ßgŠt sßtt og gekk frumvarpi­ grei­lega gegnum ■ri­ju umrŠ­u ne­ri deildar, ßn mˇtatkvŠ­a, og fÚkk svo gott brautargengi Ý efri deild Al■ingis.  L÷g um skˇgrŠkt og varnir gegn uppblŠstri lands nr. 54/1907 voru sam■ykkt ■ann 22. nˇvember 1907 og tˇku gildi 1. jan˙ar 1908.

 

┴gŠtu hßtÝ­argestir.  Vi­ f÷gnum Ý dag aldarafmŠli lagasetningar um skˇgrŠkt og landgrŠ­slu, lagasetningar sem var grunnur ■ess mikla starfs sem LandgrŠ­sla ═slands og SkˇgrŠkt rÝkisins hafa innt af hendi.  ËhŠtt er a­ segja a­ ■au markmi­ sem ═slandsrß­herrann, Hannes Hafstein, lag­i upp me­ hafi gengi­ eftir, ■.e.: äa­ gj÷ra landi­ betra, vistlegra og fegurra fyrir b÷rn vor og ■eirra b÷rnô

 

Hannes Hafsteinn komst svo a­ or­i Ý AldamˇtakvŠ­i sÝnu:

 

S˙ kemur tÝ­, er sßrin foldar grˇa,

sveitirnar fyllast, akrar hylja mˇa,

brau­ veitir sonum mˇ­urmoldin frjˇa,

menningin vex Ý lundi nřrra skˇga.

 

Sannlega hafa äsßrin foldar grˇi­ô Ý grŠ­andi h÷ndum LandgrŠ­slunnar og älundir nřrra skˇgaô SkˇgrŠktar RÝkisins or­i­ skßldum innblßstur og ═slendingum ÷llum til una­sauka.  Ůa­ mß me­ sanni segja a­ hin 100 ßra gamla l÷ggj÷f hafi skila­ landi og lř­ miklum afrakstri.  ╔g vil a­ lokum ˇska SkˇgrŠkt rÝkisins og LandgrŠ­slu rÝkisins til hamingju me­ ■ennan merka ßfanga, sem og ═slendingum ÷llum.  Al■ingi setti vissulega mark sitt ß landi­ me­ ■eirri l÷ggj÷f sem vi­ n˙ f÷gnum.

 


Til baka


Yfirlit rŠ­a