Sturla B÷­varsson
sturla@sturla.is

Al■ingi
563 0500

Greinar:

═sland og Evrˇpusambandi­

7. maÝ 2008

Sturla B÷­varsson skrifar um Evrˇpumßl:

 

Greinin birtist Ý Morgunbla­inu 2. maÝ 2008

 

Ůegar umrŠ­ur um a­ild okkar a­ Evrˇpusambandinu hafa n˙ gerst strÝ­ari en ß­ur er mikilvŠgt a­ meta a­stŠ­ur okkar rÚtt.

Sta­a ═slands er ß margan hßtt einst÷k. Vi­ ═slendingar lifum ß m÷rkum tveggja ßlfa, Ý samfÚlagi sem sŠkir hi­ besta bŠ­i ˙r g÷mlu Evrˇpu og Nřja heiminum. B˙seta ß ═slandi mˇtast au­vita­ af legu landsins og ver­ur alltaf ˇsambŠrileg vi­ ■a­ a­ b˙a Ý hinni ■Úttbřlu, i­nvŠddu og frjˇs÷mu Mi­-Evrˇpu og SkandinavÝu. Afsta­a okkar og kj÷r hljˇta a­ mˇtast af hinum sÚrst÷ku a­stŠ­um sem eru ß ═slandi. Ůa­ er ■vÝ ekki ˇe­lilegt a­ vi­ teljum vandkvŠ­um bundi­ a­ innlei­a allar reglur vi­skipta sem gilda Ý Evrˇpu, svo sem reglur um au­lindanřtingu og hlutverk landb˙na­ar Ý ■vÝ a­ byggja upp fŠ­u÷ryggi ■jˇ­arinnar.

 

I.

Ůa­ er e­lilegt a­ Ýslenskir stjˇrnmßlamenn horfi til arfleif­ar ■jˇ­frelsishetjunnar Jˇns Sigur­ssonar ■egar metnir eru hagsmunir lands og lř­s Ý samskiptum ■jˇ­a vi­ byrjun 21. aldar.

Ůa­ er hlutverk okkar al■ingismanna a­ setja l÷g og mˇta stefnu til hagsbˇta fyrir land og ■jˇ­, Ý ■ßgu framtÝ­ar og ß grunni reynslunnar. ═ verkum okkar eigum vi­ a­ bera vir­ingu fyrir st÷rfum ■eirra sem skˇpu s÷gu okkar og ekki sÝ­ur gagnvart komandi kynslˇ­um. Gera ver­ur kr÷fu til ■ess a­ stjˇrnmßlamenn ■ekki og vir­i ■ß framvindu sem trygg­i sjßlfstŠ­i okkar og stofnun Ýslenska lř­veldisins. Me­ fullveldi ═slands voru skapa­ar ■Šr kringumstŠ­ur sem hafa lagt grundv÷llinn a­ au­lindanřtingu og hagsŠld ■jˇ­arinnar.

 

II.

Ůa­ eru ß lofti kraftmiklar kenningar um vaxandi velsŠld til sjˇs og lands Ý skjˇli Evrˇpusambandsins. ŮŠr kenningar eru settar fram af fˇlki sem vi­ hlustum ß og metum. Vi­ nßnari sko­un vir­ist ■eim sjˇnarmi­um ■ˇ jafnvel teflt fram ˙t frß mj÷g ■r÷ngu sjˇnarhorni e­a jafnvel draumsřn stjˇrnmßlamanna, sem lßta ˇskhyggjuna um of rß­a f÷r. En hvernig sem allt veltist Ý samskiptum okkar vi­ a­rar ■jˇ­ir og hvernig sem okkur farnast ■urfum vi­ a­ tryggja hagsmuni fj÷ldans, um lei­ og vi­ sk÷pum ˙trßsarvÝkingum okkar svigr˙m og h÷ldum reisn okkar sem sjßlfstŠ­ ■jˇ­.

Kr÷fur og kenningar um inng÷ngu Ý Evrˇpusambandi­ eru n˙ reistar ■egar vi­ ═slendingar erum efna­ri og betur settir en vi­ h÷fum nokkru sinni veri­ Ý s÷gu ■jˇ­arinnar. Ů÷kk sÚ framsřnum stjˇrnmßlam÷nnum, sˇkndj÷rfum athafnam÷nnum og ■rautseigri ■jˇ­. Ţmsir vir­ast n˙ vilja leita eftir skjˇli innan Evrˇpusambandsins ■egar vi­ h÷fum hreppt mˇtvind um stund og telja ■ß lei­ eina fŠra.

E­lilegt er a­ varpa fram ■eirri spurningu hvort ■a­ sÚ Ý anda hugsjˇna ■eirra sem skˇpu sjßlfstŠ­i okkar a­ afsala hluta fullveldis ■jˇ­arinnar og flytja valdi­ yfir au­lindum til sameiginlegs og yfir■jˇ­legs valds Evrˇpusambandsins. Hefur Evrˇpusambandi­ forsendur til ■ess a­ meta a­stŠ­ur okkar ═slendinga? Er lÝklegt a­ forsvarsmenn Evrˇpusambandsins vilji taka tillit til a­stŠ­na okkar sem b˙um vi­ ysta haf og nřtum au­lindir eldvirkninnar og framrßs j÷kulfljˇtanna, rˇum til fiskjar og viljum halda til haga sagnaritum okkar og s÷gulegri arfleif­? Mun hi­ hßa Al■ingi, sem var stofna­ ß Ůingv÷llum ßri­ 930 og hefur veri­ stolt okkar ═slendinga, njˇta sŠmdar og hafa ■au ßhrif sem ■vÝ ber innan Evrˇpusambandsins? Ůetta eru spurningar sem erfitt er a­ svara, en vert a­ velta fyrir sÚr.

 

III.

SÝ­asta vor var gengi­ til al■ingiskosninga. A­ loknu ■essu kj÷rtÝmabili, ßri­ 2011, ver­a bŠ­i 200 ßr li­in frß fŠ­ingu Jˇns Sigur­ssonar og 160 ßr frß ■jˇ­fundinum 1851, ■ar sem Jˇn steig fram fyrir skj÷ldu og mˇtmŠlti ■vÝ ofbeldi sem hi­ erlenda vald beitti fulltr˙a Al■ingis.

UtanrÝkisrß­herra, Ingibj÷rg Sˇlr˙n GÝsladˇttir, hefur varpa­ ■vÝ fram a­ Ý nŠstu kosningum, sem ver­a ekki seinna en ßri­ 2011, ver­i Ý raun og veru kosi­ um a­ild okkar ═slendinga a­ Evrˇpusambandinu. ═ ■eim al■ingiskosningum ver­ur ■ß vŠntanlega, ef sjˇnarmi­ utanrÝkisrß­herra nß fram a­ ganga, lagt fyrir ■jˇ­ina a­ velja ■ingmenn me­ hli­sjˇn af afst÷­u ■eirra til umsˇknar um a­ild a­ Evrˇpusambandinu. Ůetta eru vissulega mikil tÝ­indi ef af ver­ur og undarleg grßglettni ÷rlaganna ef s˙ ver­ur raunin ß 200 ßra afmŠlishßtÝ­arßri sjßlfstŠ­ishetjunnar.

Ůa­ er ■vÝ mikilvŠgt a­ skipuleggja umrŠ­u Ý Ýslensku samfÚlagi og lßta meta kosti ■ess og galla a­ ═sland afsali sÚr hluta fullveldis me­ a­ild a­ Evrˇpusambandinu. ┴kvar­anir um grundvallarbreytingar ß st÷­u okkar sem sjßlfstŠ­rar ■jˇ­ar kalla e­lilega ß breytingar ß stjˇrnarskrßnni, til ■ess a­ ■ingi­ geti framselt valdi­ sem stjˇrnarskrßin gerir rß­ fyrir a­ einungis Al■ingi hafi. En vi­ ver­um a­ sko­a fleira en efnahagsleg r÷k, sem mŠld eru Ý krˇnum e­a evrum. ═huga ■arf a­ra hagsmuni okkar til lengri tÝma og mikilvŠgi ■jˇ­arvitundar og sjßlfstŠ­is okkar mitt ß milli AmerÝku og Evrˇpu, ■ar sem vi­ bŠ­i njˇtum og gj÷ldum einangrunar landsins fjarri stŠrstu m÷rku­um og ver­um a­ tryggja ÷ryggi okkar.

 

IV.

A­ild a­ Evrˇpusambandinu myndi kalla ß breytingar ß au­lindanřtingu okkar. Ůa­ hlřtur ■vÝ a­ ver­a a­ skřra ■a­ vel ˙t fyrir kjˇsendum hva­a rÝku hagsmunir krefjast ■ess a­ vi­ lßtum yfirrß­ ■eirra af hendi. Hva­a au­lindir fylgja ■vÝ a­ vi­ h÷fum gjaldmi­ilinn evru? Ůa­ ■arf ekki sÝst a­ skřra ˙t fyrir kjˇsendum Ý sjßvarbygg­um ß ═slandi hvers vegna vi­ eigum a­ fela yfirrß­ og skipulag nřtingar sjßvarau­lindarinnar stjˇrnmßlam÷nnum og embŠttism÷nnum Evrˇpusambandsins. ═ mÝnum huga er slÝk valdatilfŠrsla ekki fřsilegur kostur. Hva­ fŠst Ý sta­inn? Margir telja a­ vi­ eigum a­ leita ßfram samstarfs ß grundvelli EES-samningsins, sem hefur reynst okkur vel. A­gangur a­ au­lindum er vissulega mikilvŠgur og Úg tel a­ ■a­ hljˇti til dŠmis a­ vera Ý ■ßgu matvŠla÷ryggis Evrˇpu a­ vi­ nřtum au­lindir sjßvar me­ sjßlfbŠrum og hagkvŠmum hŠtti, eins og vi­ h÷fum gert, og byggjum ßfram upp Ýslenska landb˙na­inn ß forsendum ■ess ˇsřkta umhverfis sem vi­ b˙um vi­, en aukum hagkvŠmni Ý ■essum greinum me­ e­lilegri samkeppni Ý ■ßgu neytenda.

 

VI.

Ůa­ ber umfram allt a­ varast a­ byggja upp ˇraunhŠfar vŠntingar um st÷­u okkar innan Evrˇpusambandsins. Sem smß■jˇ­ eigum vi­ a­ nřta styrk okkar ■ar sem vi­ getum og vi­ h÷fum margt fram a­ fŠra og getum haft ßhrif, ■ˇtt vi­ st÷ndum utan Evrˇpusambandsins.

Flestir sem a­hyllast inng÷ngu ganga ˙t frß ■vÝ sem vÝsu a­ vi­ getum nßnast gengi­ ■anga­ inn ■egar okkur hentar. VÝst kann ■a­ a­ vera m÷guleiki, en eing÷ngu ef vi­ erum tilb˙in sem ■jˇ­ a­ ganga a­ ÷llum ■eim kostum sem okkur eru settir. En myndi slÝkt ■jˇna hagsmunum okkar sem ■jˇ­ar?

Ůa­ vir­ist vera ■annig a­ ßk÷fustu ßhugamenn um inng÷ngu Ý Evrˇpusambandi­ lßta l÷nd og lei­ forsendur fyrir fullveldi og s÷gulega st÷­u okkar sem sjßlfstŠ­ ■jˇ­ me­ elsta ■jˇ­■ing veraldar. Ůeir varpa ÷llum gildum fyrir rˇ­a nema stundarhagsmunum okkar og mŠla ÷ll gŠ­i Ý krˇnum e­a evrum. Ef vi­ viljum nß ßrangri fyrir ■jˇ­ina ver­um vi­ hins vegar a­ gefa okkur tÝma og byrja ß rÚttum enda ■essa mßls.

 

VII.

Eftir miki­ gˇ­Šrisskei­ h÷fum vi­ ═slendingar rata­ Ý efnahagslŠg­ sem ˇgnar st÷­u okkar. Vi­ ■urfum ■vÝ a­ leggja alla ßherslu ß a­ nß vopnum okkar innanlands og tryggja aftur st÷­ugleikann Ý efnahagsmßlum, ß­ur en vi­ hugum a­ vi­rŠ­um um a­ild a­ Evrˇpusambandinu. Vi­ getum ekki og eigum ekki a­ koma ß hnjßnum til forystumanna Evrˇpusambandsins og ˇska inng÷ngu vegna efnahagslegra vandrŠ­a. Ůeir sem halda a­ upptaka evru sÚ lausn alls vanda ver­a a­ huga a­ ■vÝ a­ Evrˇpusambandsa­ild fylgir ekki sjßlfkrafa upptaka hins sameiginlega gjaldmi­ils. Til a­ ganga Ý Myntbandalagi­ og geta teki­ upp evru ver­ur fyrst a­ uppfylla ■au str÷ngu skilyr­i sem kennd eru vi­ Maastricht. Sta­an Ý rÝkisfjßrmßlum ß ═slandi er sterk, rÝkissjˇ­ur hefur veri­ rekinn hallalaust og erlendar skuldir rÝkisins eru Ý lßgmarki. ═sland uppfyllir ■annig Maastricht-skilyr­in hva­ var­ar rÝkisfjßrmßl. Ůa­ gerum vi­ aftur ß mˇti ekki ■egar horft er til vi­mi­a um lßga ver­bˇlgu og st÷­ugt gengi. ŮvÝ ver­um vi­ a­ nß t÷kum ß efnahagsmßlum og tryggja st÷­uleika af eigin rammleik, ß­ur en upptaka evru kemur til greina. Lausn vanda okkar Ý efnahagsmßlum er ■vÝ ßfram Ý okkar h÷ndum um sinn.

 

VIII.

╔g tel mikilvŠgt a­ stjˇrnmßlamenn rŠ­i fordˇmalaust ■ß st÷­u sem uppi er. ╔g vil helst geta sami­ um sÚrst÷­u okkar sem ey■jˇ­ar og teki­ ■ßtt Ý samstarfi vi­ ESB ßn ■ess a­ vi­ lÝmum okkur f÷st me­ yfirlřsingum um eitt samningsmarkmi­ sem er a­ komast inn Ý ESB, hva­ sem ■a­ kostar. ╔g hef hÚr gert grein fyrir mÝnum sjˇnarmi­um um ═sland og Evrˇpusambandi­, en ■a­ er ekki vÝst a­ ■au sjˇnarmi­ ver­i ofan ß. Auk ■ess geta a­stŠ­ur breyst vegna hluta sem vi­ sjßum ekki fyrir. En ef ■jˇ­ og ■ing metur ■a­ svo, a­ lokinni vandlegri Ýgrundun, a­ a­ild kunni a­ vera vŠnlegur kostur, eigum vi­ a­ mŠta til samninga ß eigin forsendum me­ reynslu okkar og viljann a­ vopni. Vi­ ■Šr a­stŠ­ur getum vi­ sami­ af styrk um sÚrst÷­u okkar m.a. Ý sjßvar˙tvegsmßlum og orkunřtingarmßlum og ßn ■ess a­ fˇrna ÷­rum ■ßttum Ý okkar samfÚlagi lÝkt og gŠti or­i­ me­ Ýslenskan landb˙na­ ef fram fer sem horfir.

Ůa­ mß ■vÝ ÷llum vera ljˇst a­ ■a­ er verk a­ vinna ß Al■ingi vi­ a­ mˇta stefnu um samstarf vi­ a­rar ■jˇ­ir. Ůar ■urfum vi­ a­ hafa Ý huga ■Šr breytingar sem eru ß svi­i varnarmßla, umhverfismßla og efnahagsmßla. Ůa­ er skylda Ýslenskra stjˇrnmßlamanna a­ ganga til samninga me­ ■a­ Ý huga a­ tryggja hagsmuni okkar og ganga fram Ý ■ßgu frjßlsrar og fullvalda ■jˇ­ar ß ═slandi ßn ■ess a­ tilkynna fyrirfram hver ni­ursta­an eigi a­ ver­a, ßn ■ess a­ geta Ý raun sn˙i­ vi­ ef einungis ˇhagstŠ­ir afarkostir eru Ý bo­i.

 
 
Efni hvers mßna­ar
2012
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2011
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2010
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2009
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2008
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2007
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2006
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2005
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2004
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2003
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2002
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2001
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
2000
janfebmaraprmaÝj˙n
j˙lßg˙sepoktnˇvdes
┴skrift a­ frÚttum:
Smelltu hÚr